Produktion hos TRECO går imod strømmen

Vi investerer i produktion i en periode, hvor investeringsniveau falder.

Selvom den danske økonomi er godt kørende, viser en undersøgelse fra Dansk Statistik, at der med stor sandsynlighed vil blive investeret mindre i produktion i 2018.

Baseret på udviklingen og statistikker tyder det på, at investeringsniveauet falder med 4 procent i år i forhold til 2017.

Trods den forventede nedgang i investeringer har TRECO for nylig investeret i produktionsoptimering.

Investeringen kommer til at øge vores produktivitet samt styrke vores position som en effektiv produktionspartner.

Vores investering kommer på baggrund af vores konstante fokus på at effektivisere vores produktion, så vi kan nå vores vision.

Få investeringer i produktion hæmmer virksomheders vækst

Hos Dansk Erhverv kalder man manglen på investeringer for en krise, der ikke ændrer sig foreløbigt.

– Meget tyder på, at investeringskrisen fortsætter, og der er derfor al mulig grund til at tage dagens tal alvorligt, mener cheføkonom hos Dansk Erhverv, Steen Bocian.

Topcheferne har lyst til at investere i produktion, men der er flere grunde til, de ikke får det gjort.

Steen Bocian peger på skattesystemet, stram kreditstyring i bankerne og usikkerheden om Danmarks handelsvilkår med andre lande som de mest væsentlige årsager.

Disse vilkår gælder for alle virksomheder, men hos TRECO har vi trods de eksterne faktorer valgt at investere.

Vi er i den heldige situation, at der lige nu er enorm efterspørgsel efter vores kompetencer.

Ved at investere i produktionsoptimering bliver vi mere konkurrencedygtige, og det gør, at vi kan fortsætte vores vækst.

Produktion med automation

TRECO investerer løbende i automation, da der er mange fordele i forhold til manuel produktion.

Vores seneste investering i produktionsoptimering er en maskine, der kommer til at fordoble kapaciteten i vores produktion.

Det betyder, at vores medarbejdere kan nå mere på en dag.

Vi løfter sløret for hvilken maskine, vi har investeret i, når den er klar til brug. Indtil da kan du følge forberedelserne til vores nye investering på LinkedIn og Facebook.