

Uddannelse og udvikling – vi investerer i dig
Vi ønsker branchens dygtigste og mest engagerede medarbejdere – og derfor vægter vi udviklingspotentiale, motivation og personlighed højt, når vi ansætter. Vi søger mennesker, der brænder for deres fag og har lyst til at lære og udvikle sig. Hos TRECO er læring en løbende proces, og vi tilbyder udviklingsmuligheder til alle – uanset om du er ny i branchen, har mange års erfaring eller ønsker at specialisere dig yderligere.
Vi prioriterer kompetenceudvikling og fremmer en kultur med faglig nysgerrighed og vidensdeling. På tværs af afdelinger arbejder vi målrettet på at styrke både tekniske færdigheder, procesforståelse og ledelseskompetencer. Mange af vores nøglemedarbejdere er startet som ufaglærte og er vokset med virksomheden – det viser, hvordan den rette støtte kan løfte enhver til nye højder. Læs deres historier her. Vi mener, at stolthed i arbejdet skaber de bedste resultater, og derfor anerkender vi løbende vores medarbejderes indsats og fejrer deres succeser. Se vores udmærkelser her.
Et fælles ansvar for udvikling
Udvikling sker bedst i fællesskab, og derfor forventer vi, at vores medarbejdere tager ansvar for deres egen udvikling og samtidig stiller krav til os som arbejdsgiver. Vi tilbyder en bred vifte af uddannelsesforløb inden for blandt andet Industrioperation, Produktionsteknologi, Klejnsmed, Kvalitet & Måletekniker, Lager & Terminal, Teknisk Design, Indkøb, Montage og Logistik.
Derudover giver vi løbende adgang til kurser og træning inden for sikkerhed, digitalisering, kvalitetskontrol og tekniske færdigheder, så du altid er på forkant med branchens nyeste tendenser og teknologier. Med vores hands-on tilgang til læring opfordrer vi dig til at tage ansvar for din udvikling. Vi vil skabe et arbejdsmiljø, hvor læring er en naturlig del af hverdagen, og hvor nysgerrighed og innovation driver os fremad.

Vil du vide mere om, hvordan vi kan løse din produktionsopgave?
Udfyld vores kontaktformular eller kontakt vores salgsdirektør direkte.