Junea:

- TRECO har investeret i at gøre vores samarbejde muligt

Med en QR-kode og en app kan du nemt forsyne dig med lækre snacks og kølige drikkevarer i Juneas selvbetjeningsautomater. Løsningen er udviklet til lokationer med 20-80 brugere, og allerede mens de ventede på den første sending fra Kina, oplevede Junea stor interesse for deres kompakte automat. Ambitionerne voksede hurtigt i den hollandske tech-startup.

Et stort markedspotentiale og støt stigende ordreantal gjorde derfor sagen klar for CEO Tomas de Goeij: Junea havde brug for at optimere forretningen med en produktionspartner, der både kunne bidrage til udviklingen af nye produkter og håndtere hele værdikæden i et skalerbart setup. Samtidig betød den usikre geopolitiske situation og leveringstider på op til 6 måneder fra Kina, at Junea ønskede at finde en produktionspartner tættere på.  

Tomas de Goeij rettede derfor blikket mod Europa - nærmere bestemt Aalestrup i Nordjylland. For hos TRECO fandt Junea en produktionsparter, der kunne imødekomme alle deres krav.

Tomas de Goeij

CEO hos Junea

- Stykprisen er stort set den samme som i Kina, når vi regner i produktlevetid. Vi sparer mange penge på produktionsoptimering og reklamationsbehandling.

Tomas de Goeij beskriver udfordringen således:

- Vi er en lille organisation, og vores kerneaktiviteter er udvikling af nye løsninger og udbygning af vores salgskanaler. Derfor er vi 100 % afhængige af et samarbejde med en professionel produktionspartner, der kan håndtere hele værdikæden for os. Samtidig ønskede vi at integrere udviklingsfasen i samarbejdet for at optimere vores forretning.

Junea søgte derfor efter en samarbejdspartner med stærke kompetencer i konstruktionsarbejde, som samtidigt kunne håndtere hele værdikæden: fra sourcing og tyndpladebearbejdning til montage og forsendelse til kunder i hele Europa – med dokumenteret kvalitetssikring, der lever op til de høje europæiske standarder.

Dertil kom endnu et krav: Junea skulle flytte produktionen fra Kina, og det havde de brug for hjælp til. Og på trods af de mange fordele ved europæisk produktion var det afgørende at kunne matche de kinesiske produktionspriser.

- Vores tjeklisten var lang. Og fordi vores forretning voksede hurtigt, skulle den nye samarbejdspartner kunne skalere produktionen op til 100 maskiner om måneden.

Tomas de Goeij

CEO hos Junea

- Samarbejdet med TRECO sikrer både høj kvalitet og leveringssikkerhed. De forstår vores behov og understøtter vores hurtige vækst.

Løsningen:
Fra Kina til Danmark – en afgørende beslutning

Juneas snackautomater er installeret i fitnesscentre, virksomheder og hotellobbyer, og virksomheden udvider løbende med nye samarbejder og produkter. En indbygget IOT-løsning bestiller automatisk nye forsyninger, når minimumslageret er nået – og maskinens beholdning er let at opdatere i appen.

- Jeg er glad. Efter to års tæt samarbejde med TRECO er vi endelig kommet i mål med at flytte produktionen fra Kina til Europa. Jeg deltog selv i opstarten af produktionslinjen i Danmark, og vi har netop modtaget de første automater – de er virkelig flotte.

I dag opererer Junea i Holland og Belgien. I løbet af de kommende år planlægger virksomheden at udvide til Tyskland, Frankrig og Schweiz.

- At have TRECO med i både konstruktionsfasen og udvikling af en prototype har givet et markant kvalitetsløft. Det er meget tilfredsstillende at se, at alle maskiner nu er fuldstændig ens.

Tomas de Goeij

CEO hos Junea

- Den geopolitiske situation, kvalitet og leveringstid var de mest afgørende faktorer for, at vi valgte at flytte vores produktion til Europa.

Værdiskabelsen:
Høj kvalitet, stor fleksibilitet og skalerbarhed

For Juneas CEO er det en vigtig milepæl nu at kunne sige, at produkterne er designet og produceret i Europa.

Tomas de Goeij opsummerer værdien af partnerskabet:

- Med TRECOs hjælp har vi automatiseret store dele af vores produktionskæde. Det giver store besparelser på både lønomkostninger og reklamationsbehandlinger, og vi har i høj grad fastholdt vores omkostningsniveau.

Juneas dedikerede produktionslinje er i fuld gang, og Junea er allerede foran deres forecast. Succesen understreger betydningen af et tæt og værdifuldt samarbejde.

- Jeg har fuld tillid til, at vi med TRECO har den rette partner til at skalere vores forretning og indfri vores ambitiøse mål.

Fakta:
Det leverer TRECO

  • Hjælp til flytning af produktion og logistik fra Kina til Danmark.
  • Udvikling og produktion af prototyper.
  • Optimering og automatisering af hele produktionskæden: fra sourcing til færdige produkter.
  • Produktion af metalkabinetter: Kompakte, elegante og robuste kabinetter, der matcher moderne arkitektur og høj brugerfrekvens.
  • Montage af komponenter: TRECOs specialuddannede montageteam samler og monterer hardwaren i stålkabinetterne til færdige enheder.
  • Lager og logistik: TRECO lagerfører komponenter og færdige produkter, som de pakker og sender til Juneas adresse i Holland og til kunder i Europa.
  • Fleksibel kapacitet: Hurtig tilpasning til efterspørgslen og løbende skalering i takt med Juneas markedsekspansion i Europa.

junea.nl/

Tomas de Goeij

CEO hos Junea

- Vi er gået fra en kinesisk produktion af meget svingende kvalitet og mange manuelle processer til en strømlinet produktionskæde med automatiserede processer og faste stykpriser.

Overvejer du at flytte din produktion til Europa?

I tæt samarbejder med TRECO har Junea flyttet deres produtkion fra Kina til Danmark. Udfyld formularen, så kontakter vores salgsdirektør Thomas Vejborg dig til en snak om, hvordan du kan gribe en flytning af jeres produktion an.